Vores historie

Den perfekte balance mellem dansk ekspertise og rumænsk tradition.

Vores historie begynder i 2001, da 13 danske landmænd besluttede sig for at kaste sig ud i et udfordrende projekt og etablere moderne og toppræsterende grisefarme uden for Danmarks grænser.

De valgte Canada, som havde et stort markedspotentiale. Derved var det nyligt etablerede Danish Canadian Holding A/S med til at danne bro imellem to lande, hvor griseproduktion er en vigtig del af historien.

I 2006 valgte firmaet også at fokusere på det rumænske marked takket være de markedsmuligheder, de østeuropæiske lande bød på. Her købte, renoverede og istandsatte firmaet en række af farme, som oprindelig blev opført under kommunisttiden.  Som følge af den geografiske ekspansion, ændrede firmaet navn til DCH International A/S.

Væksten i Rumænien har været stabil og hurtig. Vi har overtaget farme, som blev anset som grundstenene i den rumænske svineproduktion, og derefter udstyret dem med moderne teknologi og gået over til de allerstrengeste standarder inden for biosikkerhed og produktion. Derudover laver vi vores egen foder dyrker en del af afgrøderne, og vi administrerer selv gødning og store investeringsprojekter.

Premium Porc Group blev hurtigt til den andenstørste svineavler i Rumænien. I mellemtiden besluttede firmaet at trække sig ud af Canada og i stedet udelukkende fokusere på at drive landbrug i Rumænien.

På nuværende tidspunkt består Premium Porc Group af 11 virksomheder med delvis vertikal integration i værdikæden, som tilsammen avler flere end 600.000 grise pr. år vi har investeret mere end 150 millioner Euro i Rumænien igennem de sidste 17 år.

Dansk ekspertise - det mest effektive system til svineproduktion

Danske landmænd er verdens førende indenfor svineproduktio, og har mere end 100 års erfaring inden for professionel svineproduktion.

Med det store fokus på effektivitet har Danmark skabt et verdensberømt system og opnået nogle af de bedste resultater i hele verden inden for professionel svineproduktion. Systemet bygger på fremragende svineracer, moderne staldteknologi, gennemarbejdede administrationsteknikker og en unik tilgang til medarbejdertrivsel.

Vi har formået at overføre den danske ekspertise til rumænsk svineproduktion og derigennem opnået fortræffelige resultater. Hvad angår effektivitet, er Premium Porc Group i top-10% blandt europæiske producenter, og vi er derfor en vigtig spiller på det rumænske marked.

Milepæle

  • 2001

    Danish Canadian Holding A/S blev grundlagt.
    Produktionen begyndte i Canada.
  • 2006

    Svineproduktionen i Rumænien blev grundlagt.
    Premium Porc farm, Vrancea-distriktet.
  • 2007

    Markbrugsafdelingen blev grundlagt.
  • 2008

    Consinterfin Farm.
    Den første foderfabrik.
  • 2011

    Sibioara og Fântânele farmene
  • 2013

    Negreni farm blev opkøbt og renovering påbegyndt
  • 2014

    Udvidelse af farmene i Sibioara og Fântânele Den anden foderfabrik opført.
  • 2015

    Vestem farm opkøbt; Aktiviteterne i Canada solgt.
  • 2017

    Olsuin farm: Bygget nyt staldanlæg til søer. Venturelli farm opkøbt.
  • 2018

    Feldioara farm.
  • 2019

    Den mest moderne ornestation i Rumænien. Den tredje foderfabrik opført..
  • 2021

    Markbrug afdeling frasolgt.
    Historien om vores selskab fortsætter...
Dansk